Doping

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse................................................................................. 1 Forord, indledning.................................................................................. 2 Dopingens historie................................................................................. 3 Forskellige former for doping bruges? virker de?................................ 4 Anabolske androgene steroider...................................................... ........ 7 Anabolske steroiders virkemåde......................................................... 8 Bivirkninger.......................................................................................... 9 Grunden til misbruget........................................................................... 12 Hvad kan forebygge doping?................................................................ 13 Dopinglovgivningen............................................................................... 14 Konklusion........................................................................................... 16 Litteraturliste......................................................................................... 17 Bilag..................................................................................................... 18-22 Interview med Bodybuilder ( Martin ) er vedlagt som bilag. Forord Brugen af stoffer der skulle øge præstationsevnen har de sidste år været meget til debat i aviser, fjernsynet og i radioen. Dette hænger sammen med de kampagner og afsløringer der har fundet sted. Der kører i øjeblikket en kampagne i Danmark til skræk og advarsel. Politiet beslaglagde i 1993 500.000 doser hvilket højst sandsynligt kun er en dråbe i havet1 . Der menes at være omkring 10.000 brugere af anabolske steroider i Danmark, men det reelle tal er sikkert meget højere. Dette må man sige er et meget højt tal og må så faktisk betegnes som et samfundsproblem. Behandlingen foregår dog ikke på samme måde som ved andre samfundsproblemer såsom narkotika. Godt nok er de anabolske steroider kommet med i narkotikalovgivningen, men folk der har været underkastet de anabolske mener jeg er mere fordømt end narkomanerne. De enkelte, der har taget anabolske steroider har jo selv være skyld i deres sygdomme. Indledning Den officielle definition af doping: "Ved doping forstås tilførsel af medikamenter, eller ved hjælp af andre metoder, at øge idrætsudøverens konkurrencedygtighed på en kunstig måde." (Doping: s. 1) Når folk dyrker idræt i forening eller klub tror jeg de ofte har nogle målsætninger med deres sport. Om der snydes eller kun bruges lovlige midler er folk efterhånden ligeglade med. Det gælder om at vinde. Denne mentalitet burde der i høj grad laves om på og jeg vil på de følgende godt og vel 11 sider tage stilling til en masse facts om doping. Er det f.eks helt iorden at sætte sit og andres liv på spil ved selv at bruge og sælge stofferne? Ligeledes vil jeg diskutere andre spørgsmål såsom; hvorfor der bruges doping og hvilke virkemåder og bivirkninger der findes og bagefter give mit personlige bud herpå. Personligt mener jeg at mulighederne for at standse eller ihvertfald nedsætte brugen af disse stoffer og hermed få en fair kamp på ikke mindst eliteplan, spiller en så stor rolle at der snart må gøres noget, inden misbruget løber helt løbsk. Jeg har ved at interviewe en forhenværende bodybuilder (Martin) kunnet gøre rede for hvilke stoffer, der idag hovedsagligt bruges af bodybuildere. Se iøvrigt vedlagte bilag for interview med Martin. Dopingens historie Brugen af forskellige former for stimulanser, der skulle føre til bedre resultater, har været et kendt fænomen igennem århundreder. I det gamle Grækenland spiste sportsfolk, der konkurrerede ved f. eks De olympiske Lege masser af tørrede figner der skulle forbedre deres præstationer. I midten af det 19. århundrede stødtes der for første gang på ordet doping. Det skete i Sydafrika hvor et naturfolk kaldet Kaffierne, brugte en speciel berusende drik når deres krigere skulle i kamp, eller når en religiøs ceremoni skulle afholdes. Sportsfolk begyndte at eksperimentere fra omkring 1870' erne, og kanalsvømmere i Amsterdam blev beskyldt for at være dopede. Det var omtrent på samme tidspunkt, at de første beviser mod dopede cykelryttere så dagens lys. Udbredelsen af forskellige former for doping tog til i perioden mellem 1890 og 1920, og franskmændene blev beskyldt for at bruge koffeintabletter. Englænderne fik skylden for at bruge kokain, heroin, stryknin og cognac samt at indtage ilt.2 I 1920' erne og 30' erne skete der ikke synderligt meget indenfor fremstillingen af nye præparater, men under anden verdenskrig blev det der senere skulle få tilnavne som: "ferietabletter, krudt eller speed" opfundet. Det var stoffet amphetamin der fik den helt store udbredelse. Det skete fordi man fandt ud af at stoffet havde nogle egenskaber, som gjorde at man mister træthedsfornemmelsen og simpelthen er oppe på dupperne. Stoffet som er beslægtet med hormonet adrenalin, gør os kampklare ved at øge hjertefrekvensen samt at flytte træthedsgrænsen. 50' ernes cykelryttere var kendt for at medbringe amphetaminet, når der skulle forceres bjerge eller lange distancer, og der var naturligvis opstandelse fra alle dele af sportsverdenen. Men der skulle flere dødsfald til før end at der blev gjort noget. Grunden til de makabre dødsfald var at cykelrytterne ikke opdagede hvornår de var trætte, men bare fortsatte og praktisk talt sled sig selv ihjel.3 I starten af 50' erne skete der noget der fik sportsfolk og ikke mindst læger til at åbne øjnene. Der var sidst i 30' erne og først i 40' erne blevet fremstillet forskellige efterligninger af vækstfremmende hormoner. Hormonerne blev fremstillet til fremmelse af helingen af sår hos amerikanske soldater under anden verdenskrig og også brugt af dværge til at fremme væksten. Det var forskellige former for det mandlige kønshormon, testosteron, som var kommet ud blandt idrætsudøverne, og her brugt af udøvere i de kraftbetonede sportsgrene. Ved OL i Seoul i 1988 blev der sat en milepæl for international atletik ved afsløringen af Ben Johnsons misbrug af vævsopbyggende hormoner. Denne hændelse var faktisk en af de første, når man taler om de rigtig store sportsstjerner og mange var ikke villige til at tro på det. Ligeledes nægtede Johnson sig naturligvis også skyldig i nogen form for misbrug, men godt og vel et år senere fortalte han ved Durbin afhøringerne i Toronto, at han godt vidste at han havde lavet noget ulovligt. 4 + 5 Disse forskellige hormoner mener jeg er det helt store problem når vi snakker om doping idag. Det er stoffer som oprindeligt blev lavet for at hjælpe mennesker og ikke for at skade mennesker. Stofferne er meget populære ved deres vækstfremmende virkning og ikke mange tænker på de bivirkninger der kan være forbundet med indtagelsen af stofferne. Personligt ved jeg (det har jeg erfaret pga mit arbejde i et motionscenter, samt min egen interesse for styrketræning) at der bliver brugt mange vævsopbyggende præparater af almindelige folk der styrketræner eller dyrker bodybuilding. Det er den helt store dille blandt unge mænd, der gerne vil se store og stærke ud. Dog skal der hertil siges, at der også findes masser af unge, der styrketræner og som ikke tager nogen form for hormoner. Hvilke former for doping bruges og virker de? Indenfor vægtløftning og især bodybuilding kan man af mange forskelliges, og især Martins udsagn, idag se at der i høj grad bruges stimulerende midler til at blive stærkere og større. Der findes mange forskellige måder at dope sig på, men de mest anvendte i bodybuildermiljøer er, ifølge mit interview med Martin, stort set kun anabolske steroider. Disse stoffers anslåede virkning vil jeg nedenstående prøve at gøre rede for fra forskellige synsvinkler. Der foreligger kun for en lille del af stofferne dokumentation for en præstationsfremmende virkning. Der er gennem tiden foretaget en hel del tests og forskerne er meget uenige om stofferne virker eller ej. En dokumentation vil kræve, at der skulle gives lige så store mængder anabolske steroider som der bruges af bodybuilderne. Det alene vil kunne give store problemer, da det faktisk ikke er etisk forsvarligt, på grund af de mulige efterfølgende bivirkninger, hvilke jeg vil komme ind på senere.6 Jeg vil referere til en undersøgelse i Norge i 70' erne, hvor 18 personer deltog. Hver af dem der fik ægte steroider fik 75 mg mestoranum pr dag i 4 uger, og derefter fik hver deltager 150 mg af sammen slags steroid i endnu 4 uger. Dette mestoranum er et oralt steroid, der ikke skulle hæmme den personlige udskillelse af væksthormon fra hypofysen7 . Personerne dyrkede styrketræning i gennemsnitlig halvanden time 3 gange om ugen, og denne undersøgelse gav ikke anledning til nogen mærkbar øgelse af hverken kropsvægt eller styrke.8 Videnskaben mener, at der kan forekomme øgelse af kropsvægten, men at der ikke foreligger beviser for en styrkelig fremgang. Denne påstand kan man jo sætte op mod alle de sportsstjerner og alle de bodybuildere og andre som har brugt det og som mener at stofferne har en kraftig positiv virkning. Hvis stofferne ikke havde en styrkelig fremgang, hvorfor skulle de så bruge det? Ifølge mit interview med Martin blev der blandt bodybuildere brugt mange anabolske steroider, som skulle hjælpe dem med at blive stærkere og ikke mindst større. Martin har prøvet nogle kure og kunne hurtigt observere en mærkbar fremgang. Han tog 8 kilo på i løbet af den første kur, som varede 4 uger. Jeg ved ihvertfald fra min erfaring med styrketræning, at man ikke tager 8 kilo på i vægt på en måned. Så man må jo konkludere at det må have virket. Dr. Wright der er kaptajn i den amerikanske hær og hovedmanden bag den amerikanske hærs muskelforskning hos"US Army research institute and environmental medicine" må siges at have mulighederne for at bedømme disse påstande. Han mener at det ikke har nogen effekt for hverken kropsvækst eller muskelstyrke, hvis man kun får de foreskrevne doser, som bruges til medicinsk brug. Han mener endvidere også at der ikke kan mærkes nogen form for virkninger, hvis steroidet indtages oralt og den pågældende dosis ikke overstiger 500 mg. Dette kunne så tyde på at det var derfor at den før omtalte undersøgelse fra Norge ikke gav noget positivt resultat.9 Endvidere mener han at der er en sammenhæng mellem kosten og indtagelsen af steroiderne. Jeg mener, at det er logisk nok, at man ikke kan observere nogen form for virkninger hvis ikke man får den rigtige kost. Hvis man ikke får de rigtige byggesten tilført, kan der jo heller ikke afsættes noget i kroppen og derfor kan kropsvægten heller ikke stige. Som Dr Wright siger: "Man kan ikke forvente at øge i vægt på en diæt af dianabol og luft."(......) "En bedre diæt havde vist et andet resultat" (Doping i sportsverdenen s. 89) Dr Wright mener at der skal bruges en større dosis af både proteintilskud og steroider for at opnå den ønskede effekt.10 Hvis man antager at Martin var forsøgsperson, kan Dr. Wrights påstande dokumenteres. Martin og andre der påstår at stofferne virker, har taget nogle skyhøje doser af de forskellige steroider. Martin spiste jo som en gal og kunne faktisk ikke følge med at spise, hvis kroppen skulle have hvad den havde brug for. Kroppen skulle jo have behovene til den ønskede opbygning og til de basale behov dækket og i og med at musklerne blev større steg Martins basale behov jo også. En af grundene til at han ikke blev fed kunne jo være, at han meget af tiden egentlig var på en ubevidst diæt fordi kroppen ikke fik tilført nok næringsstoffer . Et andet eksempel på steroidernes vækstfremmende virkning kunne være, en bodybuilder af høj klasse, der tog steroider over en periode på 7 måneder. Han tog nogle meget høje doser og det hjalp ham til at tage 16,5 kilo på i vægt, mest i form af muskler.11 Jeg mener også at en anden faktor, der kunne spille ind, kunne være træningsintensiteten. Hvis man f.eks kun træner 2-3 gange ugentligt er der ingen sikkerhed for at man nogensinde vil kunne komme til at mærke nogen synderlig forandring. Og endvidere bør hårdt trænende bodybuildere heller ikke sammenlignes med den almindelige motionist. Den hårdt trænende vil efter al sandsynlighed også "ødelægge" sig selv mere og derved er kroppen nødt til at reagere kraftigere på det den udsættes for. Dette kunne i sig selv også være en grund til den store forskel. Når man taler om hvad der idag bliver brugt af forskellige slags doping, kan man ved at læse forskellige forskellige tidsskrifter, magasiner og følge med i forskellige dopingkampagner og lignende, hurtigt finde ud af hvad det største problem blandt både eliteidrætsudøvere og blandt udøvere på motionsplan er. Det er de anabolske steroider som man hele tiden prøver at advare de forskellige idrætsudøvere imod. Nedenstående vil jeg prøve at forklare både de positive og de negative sider af denne dopingsform. Der findes utallige præparater, som kan give den virkning som bodybuilderne søger efter. Det er lidt forskelligt hvad de forskellige bodybuildere bruger når de tager anabolske steroider, men der er selvfølgelig nogle som er mere brugt end andre. Hvis man skulle gennemgå alle præparater for eventuel virkemåde og bivirkninger, ville det fylde hele denne rapport. Derfor har jeg valgt kun at lave en generel undersøgelse med henblik på virkemåde og bivirkninger. Anabolske androgene steroider ( Opbyggende mandlige steroider) : Denne stofgruppe hører til de mest populære og er dermed også det største problem, når man taler om doping. Dette stof er syntetiske udgaver af det mandlige kønshormon, testosteron. Stofferne kom frem i 30' erne ved intensiv forskning, men det har ikke været muligt at fremstille stoffer, der kun har den vævsopbyggende effekt. Stofferne blev dengang fremstillet i forsøg på at fremskynde helingen af forskellige sygdomme, heling efter operation, brandsår samt efter større kirurgiske indgreb12 . Idag bruges stofferne i meget begrænset omfang til behandling af hormonforstyrrelser hos mænd og behandling af forskellige proteintærende sygdomme såsom cancer. I 50' erne fandt man blandt idrætsfolk ud af at bruge denne vævsopbyggende effekt til andet end sygdomsbehandling. Man fandt ud af at det med fordel kunne bruges af bodybuildere og vægtløftere, da det jo for dem var en meget vigtig faktor at øge styrken og muskelmassen, samt at få et meget muskuløst udseende. Denne udbredelse har senere strakt sig til andre kraftbetonede sportsgrene f.eks i atletikkens verden og bruges idag også af mange på grund af kosmetiske årsager. Mænd fremstiller mellem 4 mg og 10 mg testosteron i testiklerne og binyrerne pr døgn. Denne mængde er hos kvinder lidt lavere, idet de kun fremstiller mellem 0,1 mg og 0,3 mg testosteron i ovarierne og binyrer pr døgn. Dette er grunden til at kvinder kan have en klar fordel i at anvende disse præparater.13 Anabolske steroiders virkemåde: Anabolske steroider har som navnet antyder (anabol=opbyggende) en vævsopbyggende virkning. I kroppen fremkaldes det man kalder for en positiv kvælstofbalance, hvilket har skylden for at proteinopbygningen i kroppen udvikles. Denne proteinopbygning sker hovedsageligt i den tværstribede muskulatur, 14 hvilket må siges at være den væsentligste grund til at man som elitesportsmand og ikke mindst motionist kan bruge det. Indtag af anabolske steroider giver ikke kun udslag i at musklerne vokser. Deres tilstedeværelse påvirker også centralnervesystemet på en negativ måde. Der kan opstå forskellige former for indre uro og aggressivitet er ikke sjældent. Når man indtager så store mængder som det siges og er tilfældet, vil den store mængde af testosteron indvirke på hormonbalancen. Ikke nok med at din egen produktion falder, men der dannes også noget modgift som kaldes østrogen. Det er et kvindeligt kønshormon og det gør at mændene kan udvikle bryster nøjagtigt ligesom piger i puberteten.15 Stoffernes androgene effekter har også nogle andre indvirkninger på kroppen end de ovenstående. Det kan man tydeligt se hos kvinder der tager dem. De bliver underlagt en forandring, som gør at de kommer til at ligne mænd mere og mere. Det hænger sammen med de hormonforstyrrelser som indtræffer. Kvinderne får skæg, dyb stemme og klitoris vokser kraftigt.16 Lige ledes vil der hos drenge være mulighed for at han kommer i puberteten. Det bevirker at han har mulighed for dyb stemme og behåring i en meget tidlig alder. Når man bruger de anabolske steroider, griber man ind i mange af kroppens uhyre vigtige processer og herved kan det ikke undgås, at der på et eller tidspunkt vil opstå en eller anden form for bivirkning. Folk der tager disse stoffer løber altså en alvorlig risiko ved at tage disse stoffer. Bivirkningerne som Martin fik var heldigvis reversible, og man må jo sige, at det var af kosmetiske årsager, at han brugte stofferne. Hvis det var mig der havde brugt det ville jeg være meget ked af at have fået alle disse ar på ryggen, brystet og på overarmene. Hvilke bivirkninger findes? Skadevirkningerne ved anabolske steroider vil naturligvis afhænge af doserne og af den tid hvor man har taget dem. Mange af bivirkningerne er reversible og fortager sig ofte kort tid efter man er stoppet. Men alligevel skal siges at hver person er unik og derfor kan man ikke generalisere doserne. Enkelte bivirkninger viser sig ofte lang tid efter man er stoppet og kan derfor indtræde uden varsel. Bivirkninger forårsaget af anabolske steroider17 Hos mænd: - hårtab - nedsat sædproduktion - den naturlige testosteronproduktion nedsættes hvilket medfører mindre testikler - smertelige vedvarende erektioner - yngre mænd standses i opvæksten pga. de lange knogler lukker sig i vækstzonerne (epifyserne) - feber - aggressioner - forstørret prostata - gynekomasti (hvor brystkirtlerne hos mænd vokser) - impotens Hos kvinder: - Uregelmæssig menstruation pga. dårlig hormonbalance - øget hårvækst pga testosteron - dybere stemmeleje der skyldes at stemmebåndene vokser - kvindelige fostre kan få mandlige træk hvis de bruges under graviditeten - forstørret klitoris - stigende sexualdrift - endnu ikke udvoksede kvinder kan få deres vækst standset - forstørret Adams' æble - forstørret hjerte - forstørret næse og ører ved flere års brug - kræft - muskelbrister - udflåd - virilisering Bivirkninger som rammer både mænd og kvinder: - forhøjet koagulationstid - forstørret hjerte - bumser/filipenser - påvirkning af leveren af tabletpræparater (gulsot) - feber - søvnbesvær - hjertebanken - hovedpine - højt blodtryk - irritation - humørsvingninger med heftige depressioner, der kan være svære at kurere og ofte resulterer i selvmord - skader i sener og og muskler, fordi muskulaturen øges hurtigere end senerne - mavesmerter ved tabletter - søvnløshed - cancer efter lang tids brug - ophobning af vand og salt i kroppen - nedsat nyrefunktion - Forkalkning af kredsløbet pga det høje kolesterol tal - dårligt immunforsvar ifølge Martin Man kan ud fra ovenstående bivirkninger og Martins forklaring konkludere at der faktisk er flere negative sider end der er positive. Men det er ikke nok til at afskrække folk fra at bruge dem. Det er åbenbart meget spændende at prøve stofferne. Jeg tror at kampagnerne som ofte kører har nogenlunde samme effekt som nogen af de skrækkampagner mod fyrværkeri. Mange folk, og specielt unge tager ikke afstand fra midlerne før end det er for sent. Ofte er skaden sket og kan ikke kureres. Dette kan have noget at gøre med at man simpelthen ikke vil høre tale om bivirkninger og selv finder på andre undskyldninger for bivirkningerne. Man ved inderst inde nok godt at det er pga. steroiderne at man får bumserne, men giver måske sin fede kost skylden. Martins udsagn taler også i den retning. Da hans mor og far tog ham med til lægen var han helt ligeglad med de bivirkninger som han kunne blive berørt af. Selvfølgelig vidste han at de store bumser osv. var følgerne af stofferne, for det er jeg sikker på at de har talt om i det motionscenter som han trænede. Selvom jeg med 99% sikkerhed kan sige at der ikke kommer nogen regelmæssigt hos os der tager anabolske steroider, så snakker vi da om det næsten hver gang vi træner. Der bliver idag snakket meget om hvilke præparater ( ikke nogen ulovlige) vi hver især har prøvet med enten positiv eller slet ingen effekt. Vi udveksler erfaringer ligesom de også gør i alle andre motionscentre. Men hvad er så grunden til misbruget? Her vil jeg tale generelt og komme ind på hvorfor henholdsvis motionister og elitesportsfolk bruger de anabolske steroider. Jeg mener at der findes utallige faktorer og mange af dem kan skyldes det store pres der ligger på eliten. Der ligger konstant et pres på eliten fordi de bliver betalt for den sport de hver især dyrker. Hvis ikke resultaterne kommer, kommer der heller ingen penge. Jeg mener, hvilket firma vil sponsorere en udøver, hvis ikke han formår at skabe sig nogle gode resultater? Samtidig er pengepræmierne blevet betydeligt større og det gør også at man måske ville overveje de anabolske steroider for ad den vej at kunne skabe sig nogle gode resultater og dermed nogle gode penge. Medierne har også en del af skylden. De viser stort set kun de sportsgrene de ved vil kunne score seere og som de ved muligvis vil kunne fremvise en masse gode resultater. Tv stationerne får deres penge fra sponsorer og jeg stiller spørgsmålet igen. Kunne man tænke sig at et firma ville købe en tv reklame hvis firmaet ikke er sikker på at den vil blive set af alle os tv seere? Medierne er i høj grad med til at pace idrætsfolkene og jeg kan fra den synsvinkel godt forstå de sportsfolk som tager chancen og doper sig. Jeg tror også at æren spiller en temmelig stor rolle for den enkelte udøver. Hvis man tænker på mange af de der har dyrket den samme sportsgren i mange år, så tror jeg ikke længere at de gør det for pengenes skyld. Jeg tror egentlig også det kunne være at de efterhånden var blevet for gamle til at være med på toppen, og derfor finder det nødvendigt at skulle bruge hjælpemidler til fortsat at være på toppen. Grundene for bodybuildere og folk der styrketræner er meget let at gennemskue. Som Martin sagde gjaldt det om at blive større i en vis fart. Men hvorfor? I den vestlige verden er der her sidst i 80' erne og først i 90' erne opstået det man kalder for en fitnessbølge. Hele denne bølges formål er for den enkelte person at skabe sig et image og en udstråling der ligner en vinder. Denne vinder skal helst se godt ud og have en velproportioneret og velbygget krop. Mænd skal have smal talje, brede skuldre og et par gode muskuløse ben. Kvinder skal derimod helst være udstyret med faste balder, være muskuløs bygget, men dog stadig have kvindelige former. Man skal kunne se at de er kvinder og derfor er bodybuilderkvinder stort set helt yt. Dette "fitnessideal" bliver konstant smidt i hovedet på os normale mennesker i form af reklamer osv. Dette ideal kan meget vel have skylden for at så mange unge hopper på steroidevognen, for det er netop her at det uopnåelige ideal hurtigt kan opnås. Hvad kan forebygge doping? Der kører i øjeblikket en kampagne ( Doping don' t do it), der er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Team Danmark og Danmarks idrætsforbund. Kampagnen henvender sig mest til den unge uerfarne idrætsudøver, og i denne kampagne er hovedformålet, mener jeg efter at have set videoen nogle gange, at afskrække folk i private motions- og helsecentre mod doping18 . Men foregår al doping kun i motionscentre? Det mener jeg ihvertfald ikke. Kampagnen er god nok, men jeg mener at den burde have været grebet an på en lidt anden måde. Der findes utallige eksempler på at sportsfolk indenfor den organiserede idræt har benyttet sig af ulovlige midler, og derfor mener jeg at den burde have været lavet med henblik på at skulle have været mulig at bruge i alle mulige idrætsklubber. Jeg tror ikke at man kan standse misbruget af de forskellige stoffer men jeg tror at man kan nedsætte forbruget ved at oplyse noget mere. Når nu skoleeleverne i folkeskolen alligevel har idræt og mange elever kommer regelmæssigt i forskellige sportsklubber, mener jeg at det kunne være relevant at tage emnet op i den normale skolegang i form af forskellige projekter og lignende. Helt at stoppe misbruget vil faktisk være umuligt. Der produceres jo mange kunstige hormoner til brug på sygehuse og andre kontrollerede formål. At stoppe fremstillingen tror jeg kun vil resultere i mange små laboratorier, hvor stofferne vil blive forsøgt fremstillet. Istedet for at bruge doping tror jeg at såvel motionisten som den meget seriøse idrætsudøver kunne opnå det han/ hun gerne ville, ved at lave nogle korrektioner forskellige steder. Hvis man eksempelvis tænker på et motionscenter kunne disse korrektioner eksempelvis være: Hvis man tog en så simpel ting som at lave de forskellige øvelser rigtigt, kunne man for det første undgå en hel del unødvendige skader, og for det andet ville man gribe musklerne an gruppevis og undgå den skæve fordeling der ellers kunne være tilfældet. Mange tror at det er vægten på håndvægtene eller skiverne på vægtstangen, der spiller den afgørende rolle. Det er det til dels også, men i høj grad også hvordan øvelserne udføres. Jeg har med mine egne øjne set unge fyre der har trænet samme sted som mig selv og som har grebet tingene helt forkert an. De unge er idag for stolte til at spørge og vil helst selv kunne klare det hele. Derimod er den mere motionsprægede 40 år gamle mand/kvinde mere åben for at spørge om han/hun eventuelt skulle gøre noget forkert. Da jeg arbejder samme sted som jeg træner, finder jeg det derfor som nødvendigt at rette på folk, hvis de gør noget forkert. Nogle folk bliver lidt sure, men når jeg fortæller dem at de ellers måske over lang sigt ville ødelægge f.eks ryggen er tonen en anden. En anden simpel ting som at ændre sine kostvaner ville kunne få de fleste til hurtigere at se resultater. Alle folk ved at man skal spise fornuftigt. Det har nu i så lang tid løbet kampagner for at folk skal spare på fedtet, spise flere kulhydrater og spise flere proteiner. Hvis man her lader tanken falde på en seriøs bodybuilder, lever han faktisk efter disse regler. De får ikke særlig meget fedt og spiser masser af kulhydrater og proteiner. De sørger, ved intens læsning i bøger om emnet, at få deres daglige behov for alle vitaminer og mineraler. De mest seriøse bodybuildere har næsten gjort det til en videnskab at få de rigtige næringsstoffer på de rigtige tidspunkter. Dette er netop den livsform som mange læger og kosteksperter tilbeder. Det at man får nok af de rigtige proteiner spiller en stor rolle i muskelopbygningen og dette vil ifølge Martin hurtigt kunne give et par kilo i form af muskler. Dopinglovgivnigen Efter at dopingmidlerne blev taget med på listen over narkotika og derved er forbudt at fremstille, besidde, og sælge19 er det ifølge Martin blevet lidt sværere at skaffe de enkelte stoffer. Jeg synes at det er helt iorden at man fra folketingets side har formået at få disse midler med i narkotikalovgivningen, for jeg mener at disse midler ligesom narkotika kan være en alvorlig trussel for helbredet . Men på den anden side mener jeg også at alkohol burde med på den liste. Der findes jo også utallige sygdomme som forårsages af alkohol og som igen kan true vores sundhed. Da jeg ringede til politistationen for at få at vide hvordan reglerne for at besidde, fremstille eller sælge dopingmidler fik jeg følgende svar: "Hvis man fremstiller, besidder, eller sælger anabolske steroider, testosteron eller udgaver deraf, væksthormon eller midler der kan frigive disse stoffer fra kroppen og det ikke er til medicinsk forebyggelse eller behandling straffes med bøde, hæfte eller fængsel i op til 2 år." Denne straf finder jeg egentlig lidt for blød, idet de folk som har med salget og fremstillingen at gøre udsætter andre folks liv for fare. Personligt tror jeg ikke der er nogen der bliver tvunget til at tage stoffet, men hvis det ikke fandtes eller blev solgt illegalt ,ville der jo heller findes nogen misbrugere. Hvis man som idrætsudøver bliver taget for doping under en dopingkontrol, dvs at personen har brugt midler eller metoder der er på dopinglisten, bliver personen udelukket far al idræt i mindst 2 år. Dette gælder træning, konkurrence og et hvilket som helst arbejde personen måtte have indenfor Danmarks Idræts-Forbund, medlemsorganisationer og andre foreninger i mindst 5 år. Den eneste måde at komme dopingen helt til livs ville være at standse fremstillingen af stofferne, men det vil også betyde at man vil være nødt til at stoppe behandlingen af forskellige sygdomme. Rent faktisk er det utroligt svært at standse brugen af stofferne og jeg tror heller ikke at det nogensinde vil lykkes. Konklusion: Hvis man kan går ud fra Martin som en pålidelig kilde, mener jeg at der er al grund til at gøre noget for at forebygge brugen af de anabolske steroider. At folk spiser pillerne som bolsjer og bruger doser i deres sprøjter som langt overgår hvad der er forsvarligt, kan der kun komme noget dårligt ud af. Ud fra Martins kommentar til det sidste spørgsmål kan man ihvertfald konkludere at han ikke er blevet meget klogere. Jeg mener at hans grund til at starte igen skal være rigtig god, og det han oplevede i august 94 synes at være langt væk. Han glemmer meget hurtigt de negative sider og husker kun de positive. Han husker hvor stor en selvtillid han havde da han var på sit højeste. Ok man må sku have en stor portion selvtillid n